Det var ved at lave sjove videoer til Youtube, at de to lokale fyre lærte hinanden at kende. Foto: Jonas Wrede Hansen.
Det var ved at lave sjove videoer til Youtube, at de to lokale fyre lærte hinanden at kende. Foto: Jonas Wrede Hansen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Viral jobansøgning gav succes for to 21-årige

Martin Guldborg og Morten Sørensen tog andre midler i brug i jagten på et job. Det var smart

Hvad gør man, når man i flere måneder har sendt den ene jobansøgning af sted efter den anden uden succes? Man tænker ud af boksen. Det var i hvert fald, hvad 21-årige Martin Guldborg og Morten Sørensen fra henholdsvis Bramming og Esbjerg gjorde, og det har båret frugt.

De gik sammen om at lave en sangtekst med en fælles jobansøgning, som de indspillede og fik vennen Oliver Sylvest Hansen til at filme en musikvideo til. Den lagde de på Facebook i sidste uge, og så gik den ellers viralt.

“Det var helt vildt. Vi tænkte, at det nok bare ville være familie og venner, der delte den, men lige pludselig var den delt over 400 gange og set mere end 25.000 gange,” fortæller Martin Guldborg.

Og de tal blev bare ved med at stige, imens de to unge fyre blev kontaktet af både TV, radio og aviser hele ugen.

“Det havde vi slet ikke regnet med. Det har været en lidt travl uge,” fortsætter Morten Sørensen.

Er blevet ansat hos firma

Den megen omtale gav samtidig også pote for de to lokale fyre. Onsdag i sidste uge blev de nemlig kaldt ind til en fælles jobsamtale hos Esbjerg-firmaet Inoplay.

“Det gik godt. De virkede til at være glade for os, og vi var bestemt også begejstrede,” fortæller Martin Guldborg, som samtidig kan afsløre, at det faktisk gik så godt, at de fra 1. april kan kalde sig for salgskonsulenter hos det lokale firma.

Så efter over 20 skriftlige ansøgninger hver især til vidt forskellige virksomheder i Esbjerg, lykkedes det at få jobbet ved at gå andre veje.

“Vi var trætte af ikke at lave noget og bare få kontanthjælp. Så vi tænkte, at det her ville være en god måde at skabe opmærksomhed på,” fortæller Martin Guldborg, der sammen med Morten Sørensen kan være en god inspiration til andre jobsøgende personer, som er trætte af at få det ene nej efter det andet.

Publiceret: 17. Marts 2017 11:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere