Politiet mødte talstærkt op på Cosmosskolen afd. Spangsbjerg, da det blev bekendt med en trussel om skoleskyderi på skolen. Foto: Arkiv.
Politiet mødte talstærkt op på Cosmosskolen afd. Spangsbjerg, da det blev bekendt med en trussel om skoleskyderi på skolen. Foto: Arkiv.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ubehagelig oplevelse: Elever fik psykolog-hjælp efter trussel

16-årig dreng er sigtet for trussel om skoleskyderi på skole. Skolelederen er godt tilfreds med håndteringen af situationen

Lederen af Spangsbjergskolen i Esbjerg, Morten Mærsk Schmidt, oplyser, at alt gik så godt, som det kunne, under sidste uges forfærdelige trussel om skoleskyderi.

Dagen efter den ubehagelige besked havde skolen besøg af fire psykologer, som hele dagen stod til rådighedfor børnene.

“Jeg har store roser til politiet for deres hurtige og effektive håndtering. Samtidig er jeg særdeles tilfreds og stolt over personalets professionelle måde at tackle situationen på og vil her også gerne anerkende eleverne, der trods spændingsniveauet på alle måder var meget samarbejdsvillige,” fortæller han til Lokalavisen.

Det var tirsdag i sidste uge, at skolen fik den chokerende besked fra politiet om et muligt skoleskyderi, og så gik skolen ellers i gang med at evakuere eleverne.

“Vi har en beredskabsplan, som jeg ikke kan offentliggøre,” fortæller skolelederen og fortsætter:

“Vi gjorde det, som vi skulle. Vi fik børnene så meget i sikkerhed, som man kan, og så var det egentlig politiets aktion derfra.”

Chokerede børn fik hjælp

Men på trods af personalet og politiets gode håndtering, så var det ikke alle børn, der var lige trygge ved situationen. Det fortæller en forælder, som avisen har snakket med. Hun havde to børn på skolen, hvor det især gik hårdt ud over den ældste, som er 14 år.

“Hun ringer grædende til mig og fortæller det, ligesom hun siger, at hun er bekymret for sin lillebror på 9 år, der er oppe på skolen,” siger en chokeret Winnie Eland Gregersen.

En 16-årig dreng er blevet sigtet for truslen. Han har tilstået, at han fremsatte truslen. Der vil senere blive et retsligt efterspil, oplyser politiet.

Publiceret: 20. Juni 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt