TV: René Holms store kunstudfordring
René Holm: “Jeg har været presset tidsmæssigt. Jeg fik opgaven sent i forhold til åbningen af centret, og siden har vi haft udfordringer med at komme ind med liften og få det sat op. Men det er lykkes nu, og det er sgu ærlig talt fedt”.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

TV: Renés store kunstudfordring

196 kvm. kunst har René Hom kreeret i Broen Shopping. En hård, men sjov opgave

Det er da muligt, at René Holm ærgrer sig en smule over, at kunstnere ikke som sådan arbejder med genetillæg og overtidsbetaling. For den lokale kunstner har i den grad taget både aften og nattetimer i brug i forbindelse med sit seneste kunstværk.

Et værk på små 200 kvadratmeter, der pryder Esbjergs nye shoppingmekka Broen, og som han i sidste uge endelig kunne lægge sidste hånd på.

“Ja, det har da bestemt været en udfordring. Vi har både skulle arbejde med lift, specialstiger og særligt konstruerede kasser, der kunne stå på en rulletrappe. Derudover er tingene blevet udskudt en hel del gange på grund af selve byggeriet med centret, men nu jeg endelig færdig,” smiler René Holm, hvis enorme kunstværk nu dagligt bliver betragtet og iagttaget af tusindvis af besøgende i shoppingcentret.

Mennesker og natur

Går man en tur gennem centret vil man opleve kunstværkerne flere steder. Mest markant i den buede cirkel, når man kommer med rullertrappen op fra hovedindagen. Men også ved rulletrappen nær The Burger og ved toiletterne har René Holm sat sit præg.

“Nogle af billederne er inspireret af min Trapholt udstilling, 'Tidsrejsen', hvor det er mennesker fra 1800-tallet, der er portrætteret. Det andet store værk er mennesker fra vores samtid, hvor naturen fra Marbæk, Fanø og Hjerting er tænkt ind. Broen ligger jo lige ved Banegården, hvor folk kommer og går. Det samme sker på Broen, og det har jeg forsøgt at tænke ind i billederne,” fortæller René Holm, der naturligvis er stolt over kunstnerisk at have udsmykket Broen:

“Det er jeg da. Det har været udfordrende, men også skide sjovt. Og så er det jo fedt, at det er noget, som bliver set af den almindelige borger, hvis man kan sige det sådan. Jeg har jo udsmykket en del virksomheder efterhånden, men der er det ofte kun de ansatte og nogle gæster, som ser værkerne. Her vil det jo blive set af flere hundredetusinde årligt, og det er jeg selvfølgelig både glad for over stolt over. Også fordi jeg jo selv er esbjergenser.”

René Holm: “I Broen er der en stor udskiftning i butiksvinduerne, der skifter udseende hele tiden. Som kontrast til det hænger mine værker og er konstante. De hænger på en måde og overvåger den her hast og tempo i centret, og den tanke kan jeg rigtig godt lide.”
René Holm: “I Broen er der en stor udskiftning i butiksvinduerne, der skifter udseende hele tiden. Som kontrast til det hænger mine værker og er konstante. De hænger på en måde og overvåger den her hast og tempo i centret, og den tanke kan jeg rigtig godt lide.”
Publiceret: 10. Maj 2017 12:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt