Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Topdirektører i uhyggelig motorvejsulykke på vej hjem fra millionhandel i udlandet

Det kunne være endt fatalt, da direktører og ejere fra et af Esbjergs største transportfirmaer, N&K Spedition, onsdag var på vej hjem fra Holland, hvor de netop havde underskrevet en fusionsaftale, der gør N & K og den hollandske partner til Europas største transportør af kølede og frosne fødevarer med en omsætning på tre mia. kr. Det skriver jv.dk.

"Vi kommer kørende med cirka 120-130 km i timen, vejret er fint med fem-seks grader, men så kommer vi ind på en strækning, hvor det har sneet og haglet en del, og dækkene mister fuldstændig vejgrebet. Vi hamrer ind i autoværnet og tilbage på midten af motorvejen og igen ud i autoværnet. Det er heldigt, at der ikke er biler bagved os på det her tidspunkt," fortæller direktør Martin Gade Gregersen til jv.dk. I hans Mercedes sidder N & K Speditions stifter, Per Bonnichsen Jensen, og hans døtre, Kristina Bonnichsen og Terese Bonnichsen, samt firmaets økonomidirektør Søren Jacobsen.

Han kvæster selv sit knæ, og firmastifter Per B. Jensen får på sygehuset i Bremen konstateret et par brækkede ribben. Men derudover slipper alle i bilen nådigt - kun med skrammer og ømme kroppe.

 

Publiceret: 06. Januar 2017 08:44
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere