Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Speedway: 17-årige Tim Sørensen i vild ligadebut for Esbjerg

Sjældent har en ung speedwaykører fået så utrolig en debut i Metal Speedway League, som det, 17-årige Tim Sørensen leverede onsdag aften på Granly Speedway Arena, hvor banerekorden også blev slået.  

Det blev en aldeles forrygende speedwayaften på Granly Speedway Arena onsdag aften, hvor de 2006 tilskuere fik det meste. En vild ligadebut af 17-årige Tim Sørensen, banerekord af Kenneth Bjerre, og en forrygende tæt ligamatch fra start til slut. Bogstaveligt talt.

17-årige Tim Sørensens 14 point afgjorde reelt matchen. Dels havde ingen regnet med så mange point fra den 17-årige debutant, og dels kom de til at tippe balancen i en match så tæt, Esbjerg først fik den vendt til sidst, og vristet sejren fra gæsterne fra Holstebro Elite.

"Det var en vild debut. Jeg har nærmest aldrig set noget lignende," siger Esbjerg-holdleder Ib Pedersen, som selv havde spået, at hans top-3 på holdet skulle være udslagsgivende, men nu blev det så en 17-årig knægt, som to gange slog Holstebro-profilen, den tidligere Esbjerg-kører, Kenneth Bjerre.

Tim Sørensen blev selvfølgelig Dagens Metalfighter, og han blev ikke skånet. Han optrådte meget rammende i 14. og sidste heat sammen med førstekøreren Niels Kristian Iversen, som også lavede 14 point. Nicolai Klindt lavede 11.

Banerekorden på Granly Speedway Arena måtte igen lade livet, da gæsternes Kenneth Bjerre barberede 1,2 sekunder af sin egen, få uger gamle, banerekord, så rekorden nu hedder 56,2. Bjerre blev sit holds topscorer med 13 point, mens Lasse Bjerre lavede 11 og Ulrich Østergaard 9 point. 

"Jeg troede undervejs ikke, at vi ville vinde. Jeg havde solgt den, og var tilfreds med uafgjort, men så kom de sørme tilbage," siger en stolt Ib Pedersen om sit hold, som nu topper Metal Speedway League, mens Holstebro Elite er uden point efter to matcher.

Holstebro får en vigtig kommende uge, hvor der to gange på tre dage køres mod GSK Liga, som foruden Holstebro stadig er eneste hold uden point.

Resultater fra matchen:

ESBJERG VIKINGS 44

Niels Kristian Iversen 14

Nicolai Klindt 11

Rene Bach 3

Patrick Hansen 2

Tim Sørensen 14

Holdleder: Ib Pedersen

HOLSTEBRO ELITE 40

Kenneth Bjerre 13

Ulrich Østergaard 9

Lasse Bjerre 11

Kasper Lykke Nielsen 5

Sam Jensen 2

Holdleder: Erik Villadsen

Publiceret: 18. Maj 2017 12:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere