Esbjerg Energy slog i kvartfinalen SønderjyskE ud. Arkivfoto.
Esbjerg Energy slog i kvartfinalen SønderjyskE ud. Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Semifinaler: Energy skal ud på de lange busture

Odense Bulldogs fravalgte Esbjerg Energy, men foretrak i stedet Gentofte Stars, da semifinalerne i Metal Ligaen fredag aften skulle fastlægges. I stedet kan Esbjerg Energy se frem til at møde Frederikshavn White Hawks i en formentlig spændende semifinaleserie.

“For en person som mig, der egentligt ikke bryder mig om, at der skal foretages til- og fravalg af potentielle modstandere, spiller de fire semifinalehold, hvor de efter min overbevisning bør. Grundspillets bedst placerede hold, Odense, møder det dårligst placerede af de fire, Gentofte. Og de to resterende mandskaber, Frederikshavn og Esbjerg møder hinanden,” forklarer cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy i en pressemeddelelse.

“På denne årstid, findes der ikke lette modstandere. Odense gik med sejre i de fire kampe direkte igennem kvartfinaleserien mod Rungsted. Gentofte tillod ikke Aalborg at score i de to sidste kampe. Og Frederikshavn er bestemt også et stærkt mandskab, så vi er indstillet på god serie med masser af hårdt arbejde og hård fight,” fortsætter den 49-årige canadiske cheftræner.

Har kigget på dem

Frederikshavn kvalificerede sig til semifinalerne ved at besejre Herning Blue Fox over seks kampe. Esbjerg Energy sendte ligeledes efter seks kampe SønderjyskE ud af kampen om det danske mesterskab.

“Efter vi tirsdag fik afgjort vores kvartfinaleserie mod SønderjyskE har vi haft mulighed for at analyse på vores seneste kamp i Vojens. Men vi benyttede også muligheden for, at kigge lidt på de mulige modstandere,” siger Energy-coachen og tilføjer:

“Vi vidste, at vi ville se fredagskampen mellem Aalborg og Gentofte, så vi fik i ugens løb set en lille smule på både Frederikshavn og Odense i deres seneste kampe. Så vi fik da noteret noget ned på blokken.”

I kvartfinalerne har Frederikshavns Nick Olesen markeret sig med fire scoringer. I grundspillet har vendelboernes Steffen Frank tegnet sig for i alt 18 mål.

“Frederikshavn er et stærkt mandskab, som har fokus på organisationen. De arbejder konstant hårdt over hele linjen. De arbejder dedikeret for holdets organisation og kan bestemt betegnes som meget arbejdsomme. Holdets arbejde med powerplay ser også ud til at have båret frugt og samtidigt må man sige, at de formår at minimere antallet af minutter i straffeboksen,” siger Mark Pederson.

Semifinaleseriens første kamp spilles tirsdag i Scanel Hockey Arena i Frederikshavn. Fredag spilles kamp to i serien, hvor Esbjerg Energy klokken 19.30 er værter i Granly Hockey Arena.

Publiceret: 20. Marts 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere