Foto: Photo-Andersen.dk
Foto: Photo-Andersen.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ribe-Esbjerg HH præsenterer nye aftaler

Centex It & Netværksløsninger har skrevet en ny kontrakt med Ribe-Esbjerg HH, som gør Centex It & Netværksløsninger til ny hovedpartner i den nye håndboldsæson. Samtidig har en af Ribe-Esbjerg HH’s mangeårige store støtter, Frøs Sparekasse, forlænget deres aftale som hovedpartner.

Det betyder, at der igen i den kommende sæson er fire hovedpartnere nemlig ud over Centex It & Netværksløsninger og Frøs Sparekasse også Det Faglige Hus samt DFA Forsikringsagentur.

I Ribe-Esbjerg HH er der naturligt stor glæde over aftalerne.

"Det er samarbejdspartnernes fortjeneste, at vi som klub er der, hvor vi er i dag og kan se tilbage på en succesfyldt sæson med en fjerdeplads som resultat. "Vi kan glæde os over, at der i den forløbne sæson er kommet omkring 80 nye samarbejdspartnere til, og vi forventer til næste sæson at gå et skridt op sportsligt, siger formanden for eliteudvalget, Sune Agerschou, i en pressemeddelelse. 

Direktør i Centex It & Netværksløsninger, Lars Thulin, er også glad for den nye aftale:

"Umiddelbart er det lækkert som samarbejdspartner at være med i en klub, man har støttet over flere år og se klubben bevæge sig frem til en succes. Det har været meget spændende at følge klubben. Som det har udviklet sig med flere og flere tilskuere, er det rart at se, at ”pay per view” stiger kraftigt. Man laver jo en aftale med baggrund i, hvordan de performede sidste sæson. Denne sæson har været længere, der er flere tilskuere og kampene er mere spændende. Det giver øget opmærksomhed," siger han i pressemeddelelsen. 

Direktør Henning Dam, Frøs Sparekasse, ser et sammenfald mellem de værdier, Ribe-Esbjerg HH og Frøs Sparekasse står for.

"Jeg er ny direktør i Frøs Sparekasse og skal finde ud af, hvilket firma, det er, jeg er kommet til. I samtaler med vores filialdirektører i Ribe og Esbjerg har jeg drøftet, hvilke værdier, sponsoratet giver," siger han og fortsætter:

"Ribe-Esbjerg HH er lige som os lokalt forankret, og klubben får to byer, der tidligere har haft problemer omkring sammenlægning, til at spille sammen. REHH skaber stolthed og resultater, og de skaber forbilleder for unge ved hårdt arbejde. Desuden har REHH en ledelse, der udfører et kæmpe arbejde, og det er værdier, der matcher det, vi står for."

Publiceret: 29. Maj 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

ANNONCER
Se flere