Arkivfoto: Foto: Christer Holte / Polfoto.
Arkivfoto: Foto: Christer Holte / Polfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Optakt: To hold i direkte duel om ikke at rykke ned

EfB's trup mod AC Horsens

16. Jeppe Højbjerg
1. Jonas Jensen
2. Otar Kakabadze
3. Konstantinos Tsimikas
4. Victor Pálsson
5. Georgios Katsikas
7. Jesper Jørgensen
8. Jeppe Andersen
9. Mads Hvilsom
10. Awer Mabil
11. Budu Zivzivadze
14. Jesper Lauridsen
21. Mark Brink
23. Andreas Nordvik
24. Marco Lund
27. Robin Söder
32. Nikolaj Hagelskjær
38. Jacob Lungi Sørensen
39. Anders Dreyer

Kampen spillet i morgen klokken 18.30 på Blue Water Arena.

80 konfetti-kanoner placeret rundt om banen udløses, når spillerne fra Esbjerg fB og AC Horsens lørdag aften betræder Blue Water Arena til et af de to vigtigste opgør i klubbernes nyere historie. At forvente den festlige salut fulgt op af et festfyrværkeri af en fodboldkamp vil formentlig være at skyde over mål. Dertil står for meget på spil i det direkte nedrykningsslag.

For EfB’s cheftræner, Lars Lungi Sørensen, er forudsætningerne ikke ændret i forhold til playoff-opgørene mod AGF – bortset fra, at feltet af superligahold i fare for direkte nedrykning er skrumpet ind fra fire til to.

"Det gælder stadig liv eller død. Vi gik all-in mod AGF og var tæt på at lykkes, og vi vil gøre det samme mod Horsens. Kan vi holde niveauet fra de to kampe mod AGF, hvor vi var mentalt parate og skabte chancer, er vi godt stillet," siger Lars Lungi Sørensen i en pressemeddelelse.

EfB vil gøre alt, hvad der er muligt, for at skabe et godt udgangspunkt til returkampen otte dage senere i Horsens. Men der bliver ikke noget panisk stormløb mod Horsens-målet. Bundlinjen gøres op efter to kampe.

"Jeg var lidt overrasket over at se Horsens være så langt nede i den første playoff-kamp i Viborg, men holdet fik i den anden kamp bragt det ind, som de er gode til: Det direkte spil, den fysiske formåen og løbevilligheden. Det skal vi matche," siger Lars Lungi Sørensen.

Han har de to midtbaneprofiler, Jeppe Andersen og Victor Pálsson, tilbage fra karantæne, og de afløser Lasha Parunashvili og Mathias Kristensen i en ny 19-mandstrup.

"Det er to fine fodboldspillere at have tilbage i truppen, og dem er vi naturligvis rigtig glade for at råde over til så vigtig en kamp," siger EfB-træneren.

Publiceret: 19. Maj 2017 17:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere