Et større renoveringsarbejde på Stengårdsvej er i gang med hjælp fra ufaglærte ledige. Foto: Jonas Wrede Hansen
Et større renoveringsarbejde på Stengårdsvej er i gang med hjælp fra ufaglærte ledige. Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt projekt: Ufaglærte ledige skal forvandle Stengårdsvej

Entreprenørvirksomheden Chr. Brinck har taget 14 ledige ind til nyt renoveringsprojekt

Den lokale entreprenørvirksomhed Chr. Brinck står for renoveringsprojektet af Stengårdsvej, som skal foregå over de næste tre år. Til det skal virksomheden selvfølgelig bruge kvalificeret arbejdskraft. I stedet for at kigge mod billige løsninger i udlandet har den lokale virksomhed kigget lokalt. Faktisk meget lokalt.

“Sammen med jobcentret har vi fået arrangeret at tage nogle af de ledige personer ind, som bor i området,” fortæller Thomas Thomsen, der er virksomhedens direktør.

Derfor startede i første omgang fire ledige personer i sidste uge på den byggeplads, som en stor del af Stengårdsvej nu er blevet forvandlet til.

14 ledige med i projektet

14 ledige fra jobcentret i Esbjerg er en del af projektet, der har fået navnet Stengårdsvejsprojektet. Planen er, at de stille og roligt skal i gang med at lave noget ude på byggepladsen.

“De har alle været igennem et syvugers forløb, hvor de har været på relevante kurser. Alle sammen har været mødestabile, og det er vi rigtig glade for,” fortsætter Thomas Thomsen fra Chr. Brinck.

Læs også: Tidligere ledig: “Det er dejligt at få noget at lave”

Det er første gang, at den lokale entreprenørvirksomhed benytter sig af arbejdskraft på den måde. Men ifølge Chr. Brincks direktør kan det bestemt godt tænkes, at de vil fortsætte med den procedure i fremtiden.

“Vi ser os selv som en virksomhed med et socialt ansvar. Der er mange virksomheder, der snakker om den her problemstilling med udenlandsk arbejdskræft. Vi gør bare noget ved det i stedet for blot at snakke om det,” fortæller han og fortsætter: “Indtil videre er det gået godt med at få dem med i projektet, og hvis det viser sig at være en succes, så kan det helt bestemt godt være, at vi også gør det i fremtiden.”

Renoveringsprojektet på Stengårdsvej skal både gøre lejlighederne bedre samt forskønne de grønne områder omkring boligblokkene i den østlige del af Esbjerg.

Publiceret: 16. Marts 2017 11:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt