Anders Bjerring siger selv, at han har dét, som den danske hip hop gruppe Malk de Koijn synger. Nemlig “en hobby med indbygget job i”. Nu har han taget springet og skabt sit helt eget fotostudie i Frodesgade.
Anders Bjerring siger selv, at han har dét, som den danske hip hop gruppe Malk de Koijn synger. Nemlig “en hobby med indbygget job i”. Nu har han taget springet og skabt sit helt eget fotostudie i Frodesgade.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyåbning: Anders Bjerring slår dørene op til nyt fotostudie

Fotograf Anders Bjerring har åbnet eget fotostudie i et ældre baghus i Frodesgade, som han har istandsat fra gulv til loft

En af Esbjergs mest alsidige fotografer, Anders Bjerring, er nu klar med sit helt nye fotostudie i Esbjerg.

Det godt 120 kvadratmeter store studie i to etager er beliggende i baghuset i Frodesgade 132, og her er der mulighed for at få taget alt fra erhvervs- og privatportrætter til børnebilleder over polterabenfotos og produktbilleder samt andet.

“Jeg har tidligere haft mit eget studie, men det blev hurtigt for småt, og så har jeg lurepasset lidt på et nyt i nogle år samt lånt lokaler ved gode kollegaer i ny og næ. Men på en køretur opdagede jeg en dag disse lokaler, og her kunne jeg virkelig se nogle muligheder, fordi det både har det rå, men samtidig også stilrene, look,” fortæller Anders Bjerring, der er uddannet grafiker og indehaver af firmaet GraphicVision, hvorved han også kan hjælpe kunderne med den form for arbejde.

Arbejder også for pressen

“Men jeg har fotograferet for mere end sjov i over 15 år, og jeg lever også af fotografiet i dag,” smiler Anders Bjerring, der blandt andet fotograferer ejendomme for mæglere, domiciler for større virksomheder, reklamefotos, bryllupper, fødselsdage samt konfirmationer og personalefotos, ligesom han også jævnligt benyttes som pressefotograf.

Foruden professionelle elementer som lys og lærred, har Anders Bjerring også diverse rekvisitter, der kan fungere som miljø ved eksempelvis børneportrætter eller reklamefotos.
Foruden professionelle elementer som lys og lærred, har Anders Bjerring også diverse rekvisitter, der kan fungere som miljø ved eksempelvis børneportrætter eller reklamefotos.

Fotograferer med drone

Foruden de førnævnte opgaver er Anders Bjerring for nylig blevet certificeret drone-fotograf med topkarakter, og der er allerede kommet en del opgaver flyvende ind ad den vej:

“Det er udfordrende at fotografere med dronen, men der er også virkelig mange muligheder i det,” siger den Esbjerg-fødte fotograf, der naturligvis også kommer til at bruge sit studie til billedredigering, når han ikke er på landevejen for at 'skyde' en opgave for en kunde.

“Jeg har lagt en del timer i at få shinet det op,” siger Anders med vestjysk underdrivelse, for før og efter billeder viser med al tydelighed, at der er lagt ganske mange dråber af både blod og sved for at få studiet til at se ud, som det gør i dag.

Der er således både malet vægge og lofter, lavet ny el, lagt gulv samt isat indsatsruder og meget andet:

“Men jeg synes, det har været det værd. Det er nogle virkelig fede lokaler, der passer rigtig godt til min forretning, og så gør man lige det ekstra. Også selv om man 'kun' bor til leje,” griner Anders Bjerring.

Publiceret: 23. Juni 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere