Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny meningitisalarm! Skoleelev smittet med den livsfarlige sygdom

 

En skoleelev fra Realskolen i Esbjerg er blevet indlagt med meningitis. Forældrene til de andre elever på Realskolen er  i dag er blevet informeret om situationen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

"Vi har i samarbejde med Styrelsen For Patientsikkerhed informeret forældrene om tilfældet. Eleven er indlagt på sygehuset, men han har det godt," oplyser skoleleder Carsten Thyrsting til avisen.

Efter al sandsynlighed er der tale om et virustilfælde, der ikke er smitsomt, og der er derfor ikke taget specielle forholdsregler på Realskolen, oplyser skolelederen.

Indlæggelsen af drengen er det andet bekræftede tilfælde af meningitis i Esbjerg på mindre end en måned.

En lille pige fra vuggestuen Børnebakken Øst i Hjerting kom under mistanke den 6. februar for at have meningitis. Og dagen efter blev mistanken bekræftet - pigen var smittet med meningokoksygdom.

Den lille pige er tilbage i vuggestuen og er sluppet uden men.

De to indlæggelser i Esbjerg følger i kølvandet på to andre tilfælde af meningitis-smitte i januar, hvor to unge mænd på 17 og 18 år begge døde af sygdommen.

Dengang fortalte enhedschef og overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, at det er sjældent, man ser to dødsfald på grund af den smitsomme sygdom på så kort tid.

"Det er ikke hyppigt, at to unge mænd dør af smitsom meningitis inden for den samme måned. Men på nuværende tidspunkt kan man ikke tale om en overhyppighed for 2017," sagde hun til nyhedsbureauet Ritzau.

Publiceret: 28. Februar 2017 12:35
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt