Overfor Oliver viste ministeren ganske god børnetække. Rama Karnibo var derimod ikke meget for at være i fokus.
Overfor Oliver viste ministeren ganske god børnetække. Rama Karnibo var derimod ikke meget for at være i fokus.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ministerbesøg: Inger på Galaksen

Det er sjældent, at de store medier med tv-stationerne i spidsen forvilder sig til Esbjerg. Men i sidste skete det, og anledningen var, at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg besøgte Børnehaven Galaksen og stålvirksomheden Steelcon.

Men selv om de to besøg i sig selv var ganske spændende, så vil den oplyste læser nok alligevel vide, at mediernes indtog skyldes den storm, som ministeren er havnet i i forbindelse med barnebrude og et eventuelt lovbrud i den sammenhæng.

Men lad nu dem dvæle ved det, og så kan vi andre lokale medier jo koncentrere os om det egentligt vigtige. Nemlig, at der i Børnehaven Galaksen i Krebsens Kvarter arbejder en syrisk kvinde og flygtning, Rama Karnibo, der som nummer 500 i Danmark er begyndt på Integrationsgrunduddannelsen, der hjælper flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Praktik og undervvisning

Det var for at markere den milepæl, at Inger Støjberg lagde vejen forbi og med sig havde hun såmænd Astronaut is. Til stor glæde for Galaksens 'beboere', selv om nogle dog synes, at det var lidt underligt med PET folk og et rend af journalister. Eller som én sagde: ”Hvaaaa, er der en, der er blevet skudt eller hvad?”

Det var der heldigvis ikke, for det hele handlede om at fejre Integrationsgrunduddannelsen, der er en kombination af praktik og undervisning. Uddannelsen skal gøre flygtninge parate til at fungere i et job, og de 500 IGU-forløb er fordelt på flere end 300 små og store virksomheder i hele landet, heriblandt hos de lokale steder.

Alt det var dog ikke noget, som bekymrede børnene synderligt. For da Astronaut-isen var fortæret, så var det altså legerummet og ikke Inger, der trak mest...

Publiceret: 14. Juni 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

ANNONCER
Se flere