Foto: Visit Ribe.
Foto: Visit Ribe.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Luther og den røde konge

Kirkehistoriker Martin Schwarz Laustens mange bøger om reformationstiden danner grundlag for hans tekst til det oratorium, som bliver opført lørdag 1.april kl.19.30 i Ribe Domkirke. Oratoriet er komponeret af den tyske komponist Björn Mummert.

Over halvanden time bliver den spændende historie om venskabet mellem Luther og den danske konge, Christian II, gennemspillet. Martin Luther, Christian II og dennes dronning Elisabeth bliver sunget af den tyske bassanger Martin Backhaus, den danske tenor Christian Svane og den danske sopran Tine Fris. En fortæller, Eberhard Harbsmeier, fører publikum gennem historien, som et stort kor kommenterer undervejs i form af reformatoriske sange eller Luthercitater.

Björn Mummert har skabt et nyt tonesprog blandt andet ved brug af en synthesizer, sådan som Luther selv fornyede klangen i kirkerummet med sine salmer.

Oratoriet opføres i de byer, der var tidligst fremme med reformationen. Foruden uropførelsen i Ribe også Slesvig, Løgumkloster, Sønderborg og Meldorf. Dirigent er domorganist Rainer Selle, Slesvig. Entré 100 kr. ved indgangen fra kl. 19.00.srj

Publiceret: 23. Marts 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

ANNONCER
Se flere