Der var nærmest julelys i øjnene hos 9-årige Lilian Johnson, da hun fik lov til at se sit idol Ronan Keating fra allerførste parket. Foto: Jonas Wrede Hansen
Der var nærmest julelys i øjnene hos 9-årige Lilian Johnson, da hun fik lov til at se sit idol Ronan Keating fra allerførste parket. Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lille Lilian fra England tog til Esbjerg for at se sit idol

9-årige Lilian tog til Esbjerg Rock Festival for at se Ronan Keating

Pinsen stod på Esbjerg Rock Festival, men på grund af helligdagene var avisens deadline rykket til før festivalens start. Det betød, at det ikke var muligt at dække den til sidste uges avis.

På nettet samt på Lokalavisen Esbjergs Facebook-side kom der dog løbende opdateringer fra festivalen. En af de små historier, der fik rigtig meget opmærksomhed, var fortællingen om lille Lilian Johnson fra England. Hun var sammen med sin mor taget hele vejen fra Sandhurst i England til Esbjerg blot for at høre sit store idol Ronan Keating. Den 9-årige piges lange rejse fik festivalens scenevagter til at give Lilian helt ekstraordinært lov til at stå foran sikkerhedshegnet, så hun kunne se sit idol helt tæt på.

“Hun elsker Ronan Keatings musik og har lært alle hans sange udenad. Hendes yndlingssange er 'Think I Don't Remember' og 'Father and Son',” fortalte Lilians mor, Melanie Johnson, efter koncerten til Lokalavisen Esbjerg og fortsatte:

“Normalt danser hun meget mere med til hans koncerter, men hun følte sig lidt udsat ved at stå på den anden side af hegnet.”

Der var dog julelys i øjnene på den lille pige under hele koncerten, og glæden ville ingen ende tage, da Ronan Keating valgte at give hende en 'high five' fra scenen.

Følger idolet overalt

At lille Lilian er en stor fan af Ronan Keating, er ikke så mærkeligt, når man snakker med hendes mor. Hun er nemlig ligeså glad for den irske popsanger, der i 90'erne var en del af boybandet 'Boyzone'.

“Jeg har fulgt Ronan hele hans karriere og har været heldig at møde ham et antal gange, og det har Lilian også,” fortalte Melanie Johnson, som har rejst med sin datter til flere forskellige lande for at følge idolet.

“Sidste år rejste Lilian og jeg til Holland og tog et 'road trip' rundt i Tyskland for at se hans 'Time of My Life'-koncerter,” fortalte Melanie Johnson, som inden festivalen i Esbjerg havde hygget sig et par dage i København med Lilian.

Publiceret: 13. Juni 2017 07:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere