Kevin Rossel får travlt. Derfor styrker han teamet med Lars Guldager Dyhr. Foto: PR
Kevin Rossel får travlt. Derfor styrker han teamet med Lars Guldager Dyhr. Foto: PR
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Lars Guldager Dyhr tager Rossel under vingerne

Kevin Rossel får travlt. Derfor styrker han teamet med Lars Guldager Dyhr

Det blev til en andenplads i sæsonens første løb, da Kevin Rossel fik en flot debut i GT4-serien, der også fungerer som et EM, og ambitionerne er store hos den unge østjyde. Derfor bygger han nu yderligere på det team, der skal bringe ham tættere på målet om en plads på Le Mans, og denne gang sker det udenfor banen.

“Vi optimerer hele tiden på ting, som vi gør, og det er professionelle, der håndterer alt omkring bilerne. Nu er tiden kommet til at styrke indsatsen udenfor banen, fordi jeg kan mærke, at der er en stigende opmærksomhed, og den vil jeg gerne pleje. Derfor har jeg indgået en aftale med Lars Guldager Dyhr, som har nogle gode ideer og visioner omkring, hvordan vi fremstår stærkest muligt,” siger Kevin Rossel, der får selskab på sit team af en mand, der driver kommunikationsvirksomheden Dyhr Media i Ansager og som blandt andet udgiver rejsemagasinet check-in Billund for Billund Lufthavn og Alka Superligaens officielle magasin.

Lars Guldager Dyhr varetager desuden PR for speedwaykøreren Niels-Kristian Iversen, og har tidligere har været pressechef i Superliga-klubben Esbjerg fB samt i speedwayklubben Esbjerg Motor Sport. Den erfarne PR-mand glæder sig også over det nye samarbejde:

“Kevin Rossel er min optik en af de mest spændende unge talenter herhjemme, og vi har haft gode snakke om, hvordan vi kan nå de ambitiøse mål, som vi begge to stræber efter.”

Publiceret: 19. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere