Kommunen vil skrue op for sit bidrag til Fantasy-festivalen, der fremover vil modtage 80.000 kr. i tilskud. Det sker på den betingelse, at midlerne bliver brugt på at inddrage de lokale kulturinstitutioner i Fantasy-festivalen. Arkivfoto: Torben Meyer
Kommunen vil skrue op for sit bidrag til Fantasy-festivalen, der fremover vil modtage 80.000 kr. i tilskud. Det sker på den betingelse, at midlerne bliver brugt på at inddrage de lokale kulturinstitutioner i Fantasy-festivalen. Arkivfoto: Torben Meyer
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Kulturnatten genopstår som Kulturens døgn

Esbjerg Kommune valgte i 2016 at aflyse Kulturnatten for at gentænke og forny konceptet. Nu genopstår Kulturnatten i en ny og udvidet form, nemlig som Kulturens døgn. Samtidig får Fantasy-festivalen tilført flere midler, så den kan vokse sig endnu større

Nu bliver det igen muligt for borgerne i Esbjerg Kommune at kaste sig ud i et overflødighedshorn af kulturelle oplevelser inden for et kort tidsrum, når lokale kulturinstitutioner sammen åbner dørene og giver smagsprøver på, hvad de har at byde på, i 'Kulturens døgn'.

Kulturens døgn afløser den tidligere Kulturnat, som i en årrække har været en fast tilbagevendende begivenhed i Esbjerg Kommune. 2016 var dog en undtagelse. Her besluttede kommunen nemlig at udskyde afviklingen af arrangementet, fordi man gerne ville revurdere konceptet og give det nyt liv.

“Vi har sammen med repræsentanter for de lokale kulturinstitutioner set grundigt på, hvordan vi bedst laver kulturbegivenheder, som motiverer flest mulige borgere til at deltage. Det har nu ført til, at Kulturnatten fra 2017 genopstår i en ny og udvidet form, nemlig som Kulturens døgn. Ved at udvide begivenheden fra en nat til et helt døgn kan de enkelte kulturarrangementer spredes mere, så borgerne får mulighed for at opleve og deltage i flere tilbud end hidtil,” siger formand for Kultur og Fritidsudvalget, Jakob Lose i en pressemeddelelse.

Der er endnu ikke sat en dato på Kulturens døgn, men det ligger fast, at begivenheden kommer til at forløbe fra fredag kl. 16 til lørdag kl. 16. Det bliver kulturinstitutionerne selv, der kommer til at stå for at afvikle Kulturens døgn.

Til gengæld vil kommunen skrue op for sit bidrag til Fantasy-festivalen, der fremover vil modtage 80.000 kr. i tilskud. Det sker på den betingelse, at midlerne bliver brugt på at inddrage de lokale kulturinstitutioner i Fantasy-festivalen.

“Fantasy-festivalen har potentiale til at blive ét af Esbjergs store kulturelle flagskibe i fremtiden. Festivalen tilbyder oplevelser med fantasy-universet som omdrejningspunkt og har på få år oplevet stor vækst og national opmærksomhed. Derfor har vi vurderet, at det vil styrke kommunens kulturliv og festivalens slagkraft, hvis kommunens kulturinstitutioner bliver involveret i festivalen og bidrager med deres specialkompetencer,” siger Jakob Lose.

Publiceret: 05. April 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt