Nordjyske Jonah Blacksmith turnerer landet rundt og kommer også til Tobakken. Pressefoto
Nordjyske Jonah Blacksmith turnerer landet rundt og kommer også til Tobakken. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koncert: Rock fra Thy med stemning og kraft

Torsdag 16. marts kl. 20 giver Jonah Blacksmith koncert på Tobakken med brødrene Alstrup i spidsen for det syv mand store band. Det Thy'ske ophav fornægter sig ikke i den varme og vedkommende atmosfære på scenen, der mest af alt peger tilbage til bedsteforældrenes dagligstue i Koldby, hvor diverse strengeinstrumenter, klaver og harmonika så ofte i barndommen dannede musikalsk ramme for samværet med børn såvel som børnebørn.

De store vidder, kystlinjen og den forblæste natur i Thy har også sat sit stilfærdige, eftertænksomme aftryk i musikken, der rummer afdæmpede, stemningsfulde passager såvel som himmelstræbende og kraftfulde udladninger.

Sangene har siden debutalbummet 'Northern Trail' fra 2014 taget afsæt i det personlige og vedkommende, og kredser om de ting, man er rundet af, dem man elsker, og frygten for at miste hinanden og sig selv. I januar i år udgav de deres andet album 'Jonah Blacksmith'.

Billetter på tojhuset.billetten.dk eller i Tøjhuset.

Publiceret: 15. Marts 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

ANNONCER
Se flere