5 skarpe til Tove Seest
Selvom Tove Seest siger farvel til livet som aktiv håndboldspiller på topplan, så lover hun at fortsætte med at komme i Blue Water Dokken. Nu er det bare som fan i stedet for spiller. “Jeg vil stadigvæk prøve at få gang i publikum,” lyder det med et grin fra 33-årige Tove Seest. Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Karrierestop: Nu skal Tove Seest vænne sig til en normal hverdag

Tove Seest meddelte for nylig, at hun stopper sin håndboldkarriere, fordi hun vil være mor

De sidste seks år har Tove Seest kun skrevet et-årige kontrakter. Det har hun, fordi hun gerne ville have muligheden for at blive gravid, hvis hun altså mødte den helt rigtige mand.

“Ham har jeg mødt, så nu er jeg klar til at få børn,” lyder det lykkeligt fra den 33-årige håndboldspiller, som tirsdag spillede sin sidste kamp for Team Esbjergs bedste hold, da Aalborg ventede i pokalturneringen. 

Nu skal Tove Seest så til at vænne sig til en helt normal hverdag væk fra livet som professionel håndboldspiller, hvor hun forhåbentlig snart får titlen mor.

“Det bliver anderledes. Der er mange nye ting, jeg skal lære. De sidste 15 år har jeg jo bare spillet håndbold,” kommer det ærligt fra Tove Seest, der har spillet i Team Esbjerg de seneste seks år.

Ville gerne til udlandet

Med så mange års håndbold på højeste niveau har Tove Seest da også mange minder, hun kan tænke tilbage på. Bare det seneste år vil nok stå klart i erindringerne for altid.

“Det var stort at vinde mesterskabet og rigtig fedt at spille Champions League og vise sig frem på den største scene,” smiler hun.

Men sammen med alle minderne har Tove Seest samtidig også noget, hun ærgrer sig over, at hun aldrig fik prøvet i sin karriere.

“Jeg ville gerne have spillet i udlandet, og det var også tæt på flere gange. Men jeg havde det sådan, at der var nogle bestemte lande, som jeg gerne ville spille i, og der fik jeg aldrig tilbud fra,” fortæller Tove Seest, som havde Frankrig øverst på ønskelisten.

Vil fortsat spille håndbold

Selvom Tove Seest endegyldigt har sagt farvel til professionelt håndbold, så bliver det ikke et liv helt uden halgulv.

“Jeg kommer til at savne det. Jeg elsker jo stadigvæk at spille håndbold,” fortæller hun og fortsætter:

“Jeg vil fortsat spille for sjov, og jeg glæder mig til at spille med nogle af mine gamle holdspillere.”

Samtidig er Tove Seest også ved at afslutte den højeste træneruddannelse, som hun i fremtiden håber, at hun kan komme til at bruge på højeste niveau.

Publiceret: 12. April 2017 10:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt