Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indsamling: Doner dine børnebøger

Er der ved at være godt fyldt op i bogreolen, og har du – eller dine børn – bøger, der er i god stand, men som I nok ikke kommer til at læse igen? Så er muligheden der nu for at give bøgerne videre og lade dem være med til at skabe en helt ny fortælling.

I dagene 24.-26. april beder godt 100 Arnold Busck-boghandlere landet over deres kunder om at donere bøger til projektet Læs for Livet. De indsamlede bøger ender hos udsatte børn og unge, hvor de kan medvirke til at skabe gode oplevelser og social forandring.

Arnold Busck i Esbjerg er sammen med alle kædens butikker med i projektet, og opfordrer alle sine kunder til at kigge i reolen og se, om der er bøger, der kan komme andre til gavn.

Projektet Læs for Livet har siden 2012 indsamlet bøger fra private, forlag, anmeldere, forfattere og mange andre. Bøgerne bliver samlet i biblioteker på 200-800 bøger, som foræres til institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig, som for eksempel børnehjem, familieafdelinger og ungdomspensioner.srj

Publiceret: 18. April 2017 14:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere