Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Indbrudsbølge ramte Esbjerg i weekenden

En række indbrud ramte i weekenden Esbjerg, hvor politiet fire gange måtte rykke ud til huse, der havde haft besøg af ubudne gæster. Alle steder blev der stjålet smykker. 

Især Skippervænget var udsat. Her meldte tre forskellige husejere, at de havde haft besøg af indbrudstyve. Ved alle indbruddene på den vej var der tale om, at indbrudstyven kom ind ved at bryde et vindue op. 

Det ene sted blev der stjålet smykker og et lommeur i sølv. Det andet sted blev der stjålet smykker og mønter fra en møntsamling, imens der det tredje sted på Skippervænget blev stjålet guldsmykker. 

På Skyttevænget, der ligge klods op ad Skippervænget, blev der begået et enkelt indbrud i løbet af weekenden. Her kom indbrudstyven ind i huset ved at bryde en terrassedør op. Fra stedet er der blevet stjålet smykker. 

Det oplyser politiet i Esbjerg. 

Publiceret: 12. Juni 2017 11:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt