Arkivfoto: Marc Andersen/Photo-andersen.dk
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Håndbold: Målmand vender hjem til Esbjerg

Målmanden Tim Winkler, 31 år, har indgået en tre-årig kontrakt med Ribe-Esbjerg HH startende fra den kommende sæson. Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

"Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes at få en Esbjerg-dreng tilbage i folden," siger sportschef og cheftræner Claus Uhrenholt om Tim Winkler, der er fra Esbjerg og stadig bor her, og fortsætter:

"Det er en målmand med stor erfaring på den nationale scene i Skjern Håndbold og HC Midtjylland. Begge steder har Tim Winkler spillet som førstemålmand, og han har masser af international erfaring fra kampe i Europa Cup for både Skjern og Midtjylland, ligesom han har været på ungdomslandsholdet."

I forvejen har Ribe-Esbjerg HH Jonas Hansen mellem stænkerne, og Claus Uhrenholt betegner den nye målmandsduo som en forstærkelse at holdet.

"Så er vi godt dækket ind på den position. Det er af afgørende betydning at have et stærkt målmandspar. Det er point værd," fortæller og fortsætter:

"Desuden får vi et utroligt sympatisk og godt menneske ind i truppen. Han er en vindertype, der socialt er god for holdet."

Den nye målmand starter på holdet til sommer. 

Publiceret: 10. Januar 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt