Der blev gået til den, da Esbjerg Mesterskaberne i flexfodbold havde sin debut i lørdags. Foto:Jonas Wrede Hansen.
Der blev gået til den, da Esbjerg Mesterskaberne i flexfodbold havde sin debut i lørdags. Foto:Jonas Wrede Hansen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Første gang: Esbjerg Mesterskaberne i flexfodbold blev afgjort

For første gang blev der lørdag afholdt Esbjerg Mesterskaberne i flexfodbold

Hvem er det bedste hold i Esbjerg til at spille flexfodbold?Det spørgsmål kom der et svar på i lørdags ude på Flexbanerne på Gl. Vardevej. Eller i hvert fald et svar, der gælder det næste års tid. Det skete ved første udgave af Esbjerg Mesterskaberne i Flexfodbold.

“Vi har fokus på de her flexbaner for at få flere til at benytte sig af dem. Det er et fantastisk anlæg, så det giver god mening at holde et mesterskab for lokale fodboldklubber og -hold,” fortæller Jacob Haag, der er afdelingsleder for event-aktiviteter hos Sport & Event Park Esbjerg, som stod for arrangementet i lørdags.

Skal være et årligt event

16 hold var tilmeldt på herresiden, imens blot to kvindehold havde sagt, at de gerne ville deltage inden deadline for tilmeldinger.

“Efter deadline har yderligere to kvindehold tilmeldt sig, men det er for sent til, at vi kan lave en rigtig turnering. Vi har dog inviteret dem til en bane, hvor de kan styre deres egen turnering,” fortæller Jacob Haag og fortsætter:

“Forhåbentlig kommer der flere kvindehold til næste år. Tuneringen er nemlig tænkt som et årligt event. Vi vil gerne gøre noget for foreninger, men det er også for at skabe liv herude på banerne.”

Esbjerg United fik pokalen

Der blev både gået til den samt hygget med vennerne, da det første Esbjerg-mesterskab i flexfodbold fandt sted. Turneringen startede med gruppekampe, hvorefter knald eller fald kampe skulle afgøre, hvem der kunne få en stor pokal og flotte præmier samt æren med sig hjem. I finalen stod Esbjerg United overfor FCKing George, og det blev førstnævnte, der løb med sejren til stor glæde for holdets træner.

“Det betyder meget for os at starte året med et mesterskab. Det giver mere selvtillid til spillerne, og det betyder ekstra meget, fordi vi mødte klubber fra højere rækker end og selv,” fortæller en tydelig glad Saif Saed, træner hos Esbjerg United,kort efter, at klubben kunne lade sig hylde.

Det er planen, at mesterskabet skal holdes igen næste år.

Publiceret: 10. Januar 2017 11:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere