Det kan være fristende at skrue helt op for prisen, når boligen skal sælges. Men en for høj pris kan give alvorlige bagslag, viser tal fra danbolig.
Det kan være fristende at skrue helt op for prisen, når boligen skal sælges. Men en for høj pris kan give alvorlige bagslag, viser tal fra danbolig.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ejendomsmarked: Boligsælgere taber stort på urealistisk pris

Det kan være fristende at skrue helt op for prisen, når boligen skal sælges. Men en for høj pris kan give alvorlige bagslag, viser tal fra danbolig. For hvis prisen skal sættes ned flere gange undervejs i salgsforløbet, ender man ikke kun med en lavere ud

I Region Syddanmark er en gennemsnitlig bolig, hvor det ikke har været nødvendigt at regulere prisen, blevet solgt for 1.601.000 kr. Har det været nødvendigt at regulere prisen én gang, ligger den på 1.481.000 kr., og er prisen blevet regulere flere gange end det, ligger den på 1.118.000 kr.

"Det svarer til en forskel på 483.000 kr. mellem de boliger, der er blevet solgt i første hug og de boliger, hvor prisen er reguleret to eller flere gange. Derfor er det vigtigt, at man får sat den rigtige pris fra starten, hvis man vil have den højest mulige pris," siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit i en pressemeddelelse.

Dialog om udbudspris

Den rigtige prissætning er derfor et varemærke for danbolig Esbjerg, hvor indehaver Jan Schmidt Pedersen også peger på, at liggetiden ofte spiller en stor rolle for den endelige salgspris:

"Salgsprisen er typisk højere, jo hurtigere boligen bliver solgt. Derfor har vi altid en dialog med vores sælgere om en realistisk udbudspris, for det er vigtigt at ramme den rigtige pris og markedsføre boligen bredt i starten af salgsperioden, hvor opmærksomheden fra køberne af størst," siger han.

"En lang salgstid kan nemlig sende advarselsflag ud til køberne, og det kan gøre dem mere tilbageholdende. Samtidig indikerer en lang salgstid og flere prisnedsættelser, at sælgerne er ved at være møre, og at boligkøberen derfor kan gå lidt hårdere til dem i de endelige forhandlinger," tilføjer Lise Nytoft Bergmann

Rigtigt i første hug

Den tese underbygges af tallene fra danbolig, som viser, at køberne finder hjørnetænderne frem, jo flere gange prisen bliver reguleret. Bliver prisen reguleret to eller flere gange, må sælgerne i gennemsnit give et afslag på 7,2 procent, men hvis prisen ikke bliver reguleret, slipper de med et afslag på 3,8 procent.

"Tallene viser, hvor vigtigt det er, at man får sat den rigtige pris i første hug, hvis man vil have den højest mulige pris for sin bolig. Derfor bør man vælge en vurderingsekspert med lokalkendskab og selv sætte sig ind i, hvad andre boliger i området er handlet til," siger Lise Nytoft Bergmann.

"I dialogen med sælgerne om at finde den rigtige udbudspris bruger vi derfor vores dybe lokalkendskab i kombination med en gennemgang af boligens stand og vores viden om, hvilke købere der er i markedet, og hvilke lignende ejendomme, der er solgt i området," siger Jan Schmidt Pedersen.

Tallene fra den landsdækkende mæglerkæde danbolig er lavet på baggrund af alle deres handler i 2016.

Publiceret: 08. Januar 2017 12:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere