Foto: Jonas Wrede Hansen
Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Centerchef: Det er gået over al forventning

Så skete det endelig. Klokken 8 mandag i sidste uge klippede borgmester Johnny Søtrup det røde bånd over, og efterfølgende kunne en sværm af forventningfulde mennesker strømme ind ad hovedindgangen til byens nyeste shoppingcenter. Ja, BROEN?Shopping er åbnet, og spørger man centerchef Janni Baslund Dam, så har starten været en stor succes.

“Det er gået rigtig godt. Det er gået over al forventning. Vi havde håbet på, at der kom i hvert fald 30.000 gæster den første dag. Der kom tæt på 50.000, så det er vi selvfølgelig rigtig glade for,” fortæller Janni Baslund Dam til Lokalavisen Esbjerg.

Måtte lukke P-pladsen

Ifølge centerchefen er trafikken også forløbet godt i centrets første levetid. Hjemmeværnet var indkaldt til at holde styr og lede trafikken den rigtige vej de første dage, og det har fungeret godt, fortæller Janni Baslund Dam. 

“Jeg tror, at folk har lyttet, når vi har opfordret, at man skulle tage bus eller tog. Jeg har fået rapporter løbende, og der har ikke været nogen trafikale problemer,” fortæller hun og tilføjer dog samtidig, at man om tirsdagen var nødt til at lukke P-pladsen et par gange. 

Det tror centerchefen dog ikke bliver et problem fremover. 

“Jeg tror, det løser sig. Vi opfordrer til, at man også husker at tage bus eller tog, og så skal man jo tænke på, at der er gode parkeringsmuligheder i Esbjerg City, som man også godt kan benytte sig af,” fortæller Janni Baslund Dam, der mest af alt bare glæder sig over, at så mange har valgt at lægge vejen forbi shoppincentret i dets første uge.

Publiceret: 18. April 2017 11:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere