I efteråret 2015 trængte de mange angreb igennem Carl Holsts panser, så han overvejede at droppe politik.
“Slagene knockoutede mig. Fuldstændigt,” siger han. 
Foto: Peter Friis Autzen
I efteråret 2015 trængte de mange angreb igennem Carl Holsts panser, så han overvejede at droppe politik. “Slagene knockoutede mig. Fuldstændigt,” siger han. Foto: Peter Friis Autzen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Carl Holst om sin nedtur: “Den sejr skal de ikke få”

Den tidligere regionsformand har været gennem sit livs nedtur. Den sendte ham ud på lange gåture - og tilbage til smøgerne

“Det skal de ikke få held med: Jeg nægter at blive hævngerrig og bitter. Den sejr skal de ikke få,” siger Carl Holst (V).

Han sidder på en stol under parasollen på sin terrasse i Rødding. Egentlig havde han valgt en plads i solen, men da varmen blev for voldsom, skiftede han til en plads i skyggen.

Carl Holst har været igennem sit livs nedtur. Ikke bare den største politiske nedtur, men nedtur i det hele taget.

“Den hårdeste dag i mit liv var den torsdag, jeg blev ringet op af Kromann Reumert (advokatfirma) og fik at vide, hvad de ville skrive om mig i deres rapport. Det var den 5. november 2015. Den værste dag i mit liv,” siger han og tænder en cigaret.

I mange år var han røgfri. Og det skal han være igen, lover han. Snart.

“1. juli tager jeg en kold tyrker,” siger han og lægger pakken med blå Kings tilbage på bordet ved siden af askebægeret.

Carl Holst har efter grundige overvejelser sagt ja til en personlig snak med Lokalavisen. Hans instinkt gør, at han helst vil forsvare sig mod de anklager, han er blevet udsat for: Overforbrug af aviser, ekstravagant forbrug på medie-coaching, sprogundervisning for en formue og så videre.

“Anklagerne er blevet dokumenteret forkerte. Det har medierne bare ikke brugt ret meget tid på. Det ærgrer mig selvfølgeligt,” siger han.

Men denne dag i skyggen undertrykker han sit fighter-instinkt og går i stedet med til at sætte ord på de følelser, nedturen kastede ham ud i. Og som en tid gjorde, at fighter-instinktet helt forsvandt.

Afviser alt

Carl Holst har før oplevet nedture. Men i tiden mellem efteråret 2015 og frem til foråret 2017 har han nærmest sit eget personlige sæde i mediernes rutschebane: Han er nærmest konstant under beskydning. I løbet af den tid har for eksempel dr.dk 88 artikler registreret i sit tema om Carl Holst-sagen.

“Ingen af anklagerne er sande, men jeg har ingen mulighed for at forsvare mig,” siger han.

Er der slet ingen af anklagerne, der i dag får dig til at erkende, at der kunne være noget om det?

“Nej. Ingen. Altså; Jeg har begået massser af fejl og ting, jeg burde gøre om. Men i forhold til anklagerne i rapporten: Nej, intet.”

Familiens welsh springer spaniel, Vigga, har været ved Carl Holsts side gennem hele forløbet. Foto: Peter Friis Autzen
Familiens welsh springer spaniel, Vigga, har været ved Carl Holsts side gennem hele forløbet. Foto: Peter Friis Autzen

Stod op og røg

I dagene efter 5. november 2015 får Carl Holst advokathjælp til at håndtere anklagerne i rapporten, der har slået ham ud. Men han er stadig groggy. Helt bogstaveligt.

“Jeg vidste af erfaring, at angreb kunne gøre ondt. Så jeg havde lært at beskytte mig. Men de her slag bliver bare ved og ved. De trænger igennem og gør rigtig ondt. Til sidst kan jeg ikke mærke mig selv. Forestil dig at gå rundt med konstant, tung jetlag. Sådan har jeg det i den tid,” siger han og tænder en ny cigaret.

Søndag aften - to dage efter at rapport-udkastet er blevet lækket til pressen - kan han ikke sove.

“Jeg ligger og grubler. Jeg har fuldstændig mistet kontrollen. Jeg kan kun lægge mig ned og lade slagene fortsætte. Til sidst stiger jeg ud af sengen og finder en pakke cigaretter, som Lone (hans hustru) har liggende til festlige lejligheder og gæster. Så sætter jeg mig ud på bænken i haven. Den nat ryger jeg flere cigaretter, end jeg har røget i 10 år.”

I flere timer sidder han på bænken og lytter til novembernattens vind, der suser i birketræerne.

“Det lyder som Vesterhavet på en rolig aften,” siger han og kalder på hunden Vigga.

Hun løber glad gennem et hul i hækken og sætter i løb mod Carls barndomshjem små hundrede meter derfra. Der bor hans bror med sin familie, som Vigga pludselig vil besøge. Carl løber efter og kalder på hende. Efter et kort øjeblik er der igen ro på terrassen.

Så hurtigt kom roen ikke tilbage efter hans nat på terrassebænken i november 2015. I stedet fortsætter presset på ham. Til sidst vælger han at lade familien læse den ellers fortrolige rapport.

“Familien bakker mig op. Og drengene - som mange gange har været med mig på arbejde - kan slet ikke genkende påstanden om et ondt arbejdsmiljø, hvor de ansatte skulle være bange for mig. Da jeg mærker deres opbakning, falder jeg lidt til ro.”

Få uger senere meddeler han, at han går på orlov fra sit job i Folketinget. Det sker to måneder efter, at han har trukket sig som forsvarsminister.

Gåture i massevis

Orloven skal bruges på at genfinde den indre ballance.

“Jeg sover dårligt om natten i den tid. Og helt ærligt overvejer jeg også at droppe politik fuldstændig. Men store beslutninger skal ikke tages, mens man er oprevet. Så jeg udskyder beslutningen. Heldigvis, for politik er et kald for mig.”

Under orloven er han ofte alene hjemme, når børnene er i skole og Lone på arbejde.

“Jeg går mange ture. Lange ture. Jeg har altid cyklet og løbet. Men jeg har brug for at rense hovedet, og det fungerer bedst med gåture.”

Gik du og græd i regnen?

“Nej. Jeg har faktisk ikke grædt under det her forløb. Jeg har ellers let til tårer, når jeg bliver rørt. Men på gåturene svinger mine tanker mellem de meget positive og de meget negative.”

Først i februar 2016 kommer han ud af den konstante jetlag-fornemmelse.

“På vej hjem fra nytårskur i Tønder sidder jeg i bilen og føler et underligt ubehag i kroppen. Det udvikler sig til flere dages sygdom med feber. Det lyder måske underligt, men det var faktisk en befrielse at kunne mærke mig selv igen. Også selvom det var sygdom, jeg kunne mærke,” siger han.

Du har ry for at være en sej hund og glat som en ål. Er denne her snak ikke bare et forsøg på at køre spin på hele sagen?

“Hvis ikke jeg var en sej hund, havde jeg slet ikke siddet her i dag. Men jeg er ikke flov over at indrømme, at jeg var påvirket af alt det her. Jeg er jo ikke psykopat,” siger han og tænder endnu en cigaret.

Publiceret: 27. Juni 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt