Arkivfoto: Rune Weitling
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brostens-overfald: 25-årig er blevet varetægtsfængslet

Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede fredag den 9. juni 2017 en 25-årig mand fra Esbjerg-området i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Esbjerg. Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Den 25-årige er sigtet for grov vold efter straffelovens paragraf 245 i forbindelse med et overfald, der fandt sted søndag den 4. juni om aftenen i Byparken i Esbjergs centrum.

Den 25-årige er sigtet for dels at have kastet en brosten i hovedet på en 46-årig mand, dels at have slået vedkommende i hovedet med stenen, hvorefter den 46-årige pådrog sig kraftige læsioner i hovedet.

Det lykkedes Syd- og Sønderjyllands Politi at finde frem til den 25-årige ved hjælp fra vidner i sagen. Men politiet mangler fortsat at få kontakt med to kvinder, der blev efterlyst i forbindelse med, at de fulgtes med gerningsmanden, da overfaldet fandt sted.

Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger, frem til den 7. juli. Politiet kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere, da grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre.

Publiceret: 12. Juni 2017 12:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt