Temaet indgik i pædagoguddannelsens modul 2. Det er godt for kommende pædagoger at kende til eksempelvis moderne familieformer.
Temaet indgik i pædagoguddannelsens modul 2. Det er godt for kommende pædagoger at kende til eksempelvis moderne familieformer.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Arabisk dans og drag queen

Tema om mangfoldighed spændte vidt

Pædagogstuderende i Esbjerg inviterede for nylig sprogskolens elever indenfor til en levende basar om mangfoldighed. De mødte en mand i drag, fik mad fra alle verdenshjørner og bidrog selv med arabisk dans til stort bifald.

Mangfoldighed er mange ting: Fra små schweiziske kager, ”spitzbuben”, til nye familieformer og køn i forandring. De pædagogstuderende viste det hele frem på flotte stande og inviterede sprogskoleeleverne til en snak om holdninger og tolerance.

På én af standene stod Mark Madsen, der til lejligheden havde klædt sig ud i dametøj og lagt make-up.

“Vi udfordrer sprogskolen lidt på deres synspunkter. For eksempel var der mange der kom og spurgte Mark, om han var bøsse, fordi han så sådan ud. Så kunne vi jo sige, at der er mange forskellige måder at være transseksuel på. Så han kan faktisk godt have en kone derhjemme, men bare være glad for at gå i dametøj,” fortæller Mia Vennike, som læser til pædagog på UC SYD.

Først med porno, sidst med dyresex

På hendes stand havde de også taget nogle facts med, for eksempel det pudsige i, at Danmark var første land til at afkriminalisere porno, men sidste land til at kriminalisere dyresex.

“Der er en forventning om, at når de studerende står som færdige pædagoger, kan de bidrage til at kvalificere arbejdet i institutionerne på områder som køn og seksualitet,” siger lektor Helle Juel Johansen fra pædagoguddannelsen på UC SYD.

Der kom 50 gæster, og de 100 studerende havde arbejdet med temaet i seks uger. Arrangementet vil blive gentaget, og et formelt samarbejde mellem sprogskolen og UC SYD er på tegnebrættet.
Der kom 50 gæster, og de 100 studerende havde arbejdet med temaet i seks uger. Arrangementet vil blive gentaget, og et formelt samarbejde mellem sprogskolen og UC SYD er på tegnebrættet.

Kædedans og bifald

Men sprogskoleeleverne var nu ikke bare kommet for at lade sig informere om mangfoldighed. De bidrog selv til den festlige stemning med en improviseret arabisk kædedans, hvor drengene tog hinanden i hånden og gav den gas til høj, arabisk musik. Og mange studerende greb invitationen og hoppede ind i kæden, mens folk efterhånden samlede sig om optrinnet og klappede i takt.

Det var kulminationen på en festlig og farverig formiddag, der for alvor viste, hvor meget glæde og sanselighed, der kan slippes løs, når man tør lukke porten til det fremmede op. Som Gnags i sin tid sang: ”Længe leve mangfoldigheden!”

Publiceret: 08. Juni 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere