Arkivfoto.
Arkivfoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anholdt: 22-årig mand slog ekskæreste og kørte ind i hende

En 22-årig mand fra Bramming havde i går et opgør med sin 35-årige kvindelige ekskæreste i Esbjerg, hvilket udviklede sig voldsomt. 

Hele affæren startede omkring klokken 13.30, hvor der opstod nogle overensstemmelser mellem det tidligere kærestepar, imens de befandt sig i Storegade i Esbjerg. Skænderiet endte med, at den 22-årige mand slog den 35-årige kvinde med en knytnæve. Efterfølgende ramte manden også kvinden med sin bil, da han kørte forbi hende med åbenstående dør. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for vold samt for at være til fare for kvindens liv og førlighed. Senere på dagen blev han løsladt igen.  

Men her ender episoden ikke. Omkring klokken 21 i går aftes skabte den 22-årig mand igen problemer, da han først knuste en rude til en adresse i Storegade, hvorefter han stod ude foran adressen og råbte og skreg. 

Der blev derfor sendt en politipatrulje af sted til adressen, hvor politimændene blev mødt af trusler og fornærmende tiltale fra den 22-årige mand. 

Manden blev derfor endnu engang anholdt med nye sigtelser med i bagagen for at have truet og råbt af politiet. 

Det oplyser politiet, som endnu ikke har løstladt personen. 

Publiceret: 11. Januar 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere