Arkivfoto: Rune Weitling
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Åbent Hus: EG inviterer indenfor

Torsdag den 12. januar kl. 19.00 og lørdag den 14. januar kl. 10.00 inviterer EG kommende gymnasieelever og deres forældre til Åbent Hus.

Lørdagsarrangementet er for efterskoleelever, men andre er også velkomne. Der er morgenbord fra kl. 9.30, som man kan tilmelde sig på esbjerg.gymnasium@egonbline.dk.

"Åbent Hus arrangementerne er altid noget særligt. Vi glæder os til at præsentere skolen og de mange valgmuligheder på vores forskellige uddannelser," udtaler rektor Erling Petersson.

Afgangseleverne på folkeskolerne og efterskolerne bliver nemlig første årgang, der får muligheden for at starte på en ny Gymnasiereform med mere målrettede studieretninger samt fagpakker på Hf rettet direkte mod bestemte uddannelser og jobmuligheder.

"Vi udbyder syv fagpakker på den nye Hf og 17 forskellige studieretninger inden for matematik, naturvidenskab, sprog, samfundsfag og det musisk-kreative. Og endelig har vores internationale studentereksamen bidt sig godt fast," siger rektor Erling Petersson.

Ved Åbent hus arrangementerne torsdag og lørdag bliver der først en overordnet præsentation af skolen og Gymnasiereformen, dernæst mulighed for at høre nærmere om skolens studieretninger, Hf pakker, IB uddannelse og særlige eliteforløb inden for sport og kultur.

Endelig slutter arrangementerne med præsentation af den nye EG film. Mange af skolens elever og lærere vil tage i mod gæsterne og give smagsprøver på skolens faglige og sociale miljø.

Publiceret: 07. Januar 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
ANNONCER
Se flere