Foto: Jonas Wrede Hansen
Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

71-årig varetægtsfængslet i drabssag

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede onsdag den 14. juni en 71-årig mand in absentia i et lukket grundlovsforhør ved Byretten i Esbjerg. Det skriver politiet i en pressemeddelelse. 

Den 71-årige er sigtet for med kniv at have dræbt sin 73-årige kone på Dalen i Esbjerg.

Ifølge sigtelsen er der tale om manddrab efter straffelovens paragraf 237, begået i tidsrummet mellem mandag den 12. juni klokken 19.00 og tirsdag den 13. juni klokken 09.30.

Sigtelsen indeholder ikke yderligere oplysninger.

Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger, frem til den 14. juli.

De to blev fundet tirsdag formiddag, da en af kvindens bekendte ikke kunne få kontakt til hende.

Den 71-årige kunne ikke være til stede ved grundlovsforhøret, da han fortsat er indlagt på sygehuset med kvæstelser. Men den sigtedes advokat oplyste ved grundlovsforhøret, at den 71-årige nægter sig skyldig.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere informationer i sagen i øjeblikket.

Publiceret: 14. Juni 2017 15:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere