Jakob Lose og Mathilde Plantener glæder sig til, at Ungebyrådet rykker ind i byrådssalen. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Jakob Lose og Mathilde Plantener glæder sig til, at Ungebyrådet rykker ind i byrådssalen. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

150.000 kroner til ideer fra nyt ungebyråd

De unges drømme og ønsker kommer på dagsordenen i Esbjerg

Det gælder om at få de gode ideer på bordet, når Esbjerg Kommunes nye Ungebyråd for første gang indtager byrådssalen 18. september.

Kommunens rigtige byråd åbner nemlig pengekassen, så de bedste forslag fra Ungebyrådet kan blive ført ud i livet. Vel at mærke hvis de unge byrødder kan overbevise politikerne i det ægte byråd om, at de skal dele ud af de 150.000 kr., der er sat af til projekterne.

Twist til 50.000 kr.

Inden Ungebyrådet mødes på rådhuset i Esbjerg får de et katalog ud på deres skoler og ungdomsuddannelser med en præsentation af de forskellige områder, som de politiske udvalg arbejder med. Det skal fungere som inspiration til de unge, så de kan udvikle deres egne forslag til lige præcis de projekter, som de drømmer om at se i virkeligheden. Målet er, at skoler og ungdomsuddannelser engagerer sig i forberedelserne til dagen i Ungebyrådet.

Når Ungebyrådet samles, bliver de bedste ideer valgt ud, og de unge arbejder videre med dem i grupper, der også kan trække på faglig ekspertise fra kommunens ansatte. Til sidst skal de allerbedste ideer præsenteres for byrådet, og foruden de 150.000 kr. giver et spændende twist i konceptet mulighed for at få 50.000 kr. ekstra til projekterne. gs

Publiceret: 30. Juni 2017 09:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing! ..