Lukas Karlsson ser frem til de nye udfordringer, som assistenttrænerrollen giver ham. Foto: Jonas Wrede Hansen
Lukas Karlsson ser frem til de nye udfordringer, som assistenttrænerrollen giver ham. Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

1. del: Lukas Karlsson ser frem til ny titel

Fra næste sæson er den svenske profil spillende assistenttræner

“Jeg har altid haft interesse for taktik og træning og for at lægge planer til kampe, så det her er en god mulighed for mig til at se, om jeg gerne vil være træner.”

Det er en spændt Lukas Karlsson, som inviterer indenfor til en snak om sin fremtid hos Ribe-Esbjerg HH. I sidste uge kom nemlig det frem, at den svenske playmaker har underskrevet en ny kontrakt på to år og samtidig bliver spillende assistenttræner fra næste sæson.

For hovedpersonen selv var det ikke svært at sætte sit navn på en ny kontrakt med Ribe- Esbjerg HH.

“Det er for det første en klub, der er på rigtig god vej fremad og som også har sikret sig nogle gode spillere til den kommende sæson. Jeg føler, at det er et projekt med en god bund i, hvor man også har styr på økonomien,” fortæller han og fortsætter:

“Vi har helt sikkert ikke et budget, der ligger højest i ligaen, men økonomien er stabil, og det er faktisk utrolig vigtigt.”

Er vant til at have lederrolle

Selvom det først er nu, at Lukas Karlsson får titlen assistenttræner tilføjet til sit håndbold-cv, så føler den svenske landsholdspiller, at han har haft rollen som leder, siden han kom til Ribe-Esbjerg HH sidste år.

“Det skete lidt automatisk med, at jeg er en af de ældre spillere på holdet og så plus det, at jeg har positionen playmaker i angrebet, så tager man helt automatisk et større ansvar. Det var det, jeg gerne ville, og fornemmelsen er også, at de andre spillere bakker op om det,” fortæller Lukas Karlsson, der påpeger, at selvom han fra næste sæson bliver assistenttræner, så vil han stadigvæk spille kampe.

“Det bliver nok den største udfordring at finde balancen mellem det at være spiller og det at være assistenttræner. Jeg elsker stadigvæk at spille håndbold, og jeg vil fortsætte med det, så længe jeg føler, at jeg kan bidrage med noget på banen,” lyder det ærligt fra den svenske profil.

Det bliver først fra næste sæson, at Lukas Karlsson skal indgå i trænerteamet med Claus Uhrenholdt og Jan Leslie, men playmakeren har allerede nu gjort sig nogle tanker om, hvad han kan bidrage med.

Første step mod trænerrolle

“Næste sæson skal jeg måske mere være med til at bygge angrebsspillet op, og så skal jeg måske også have nogle mere individuelle samtaler med spillere om hvor, jeg synes, de kan udvikle sig,” fortæller Lukas Karlsson, der allerede går med små trænerdrømme i maven.

“Jeg tænker, at det her er et lille skidt på vejen til at blive træner. Nu kan jeg i hvert fald få fornemmelsen af, hvordan det er at være træner.”

Artiklen er første del af et længere interview med Lukas Karlsson. Læs anden og sidste del her.

Publiceret: 01. Marts 2017 15:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Esbjerg

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt